Privat børnehave og vuggestue går til filmen - TME AirView
17374
post-template-default,single,single-post,postid-17374,single-format-standard,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-child-theme-ver-1.0.0,qode-theme-ver-9.1.3,wpb-js-composer js-comp-ver-4.11.2.1,vc_responsive
 

Privat børnehave og vuggestue går til filmen

12 sep Privat børnehave og vuggestue går til filmen

Privat børnehave og vuggestue går til filmen

Rostrup Børnehus har fået produceret en film, der viser, hvor varmt, rart og udviklende det er for børn at gå i børnehave og vuggestue på Rostrup skolevej 4. 

Link til filmen: https://youtu.be/HVho2bTfk0A

Hvis man nu har et sted for børn, hvor der er hjertevarme og masser af plads til leg og udvikling, hvor så ikke gøre omverdenen opmærksom på det?

Hos Børnehuset i Rostrup har man, i samarbejde med Thomsen Medier og Event, produceret en film,  der skal vise forældre og børn, hvorfor deres vuggestue og børnehave er det rette institutionsvalg.

Fortæl det ikke, vis det

  • Billeder fortæller mere end ord. Vi er med levende billeder og fotos meget bedre i stand  til at illustrere og fortælle, hvor glade børn, forældre og ansatte er for Børnehuset i Rostrup, end hvis det blot står som en tekst i en folder eller på vores hjemmeside, forklarer Bettina Toft Laursen, pædagog og leder i Rostrup Børnehus.

Filmen er lagt op på Youtube og deles allerede nu ivrigt på Facebook.

– Derover vil der blive linket til vores video på de omkringliggende byers byportaler, og vi har da også tænkt os at bruge videoen, når vi er ude at præsentere os selv, fortæller Bettina Toft Laursen.

Vigtigt at respektere børns privatliv

Når man eksponerer sin daginstitution, så kan man næsten ikke undgå, at børnene der går der, vises frem i det visuelle materiale. Hos Børnehuset i Rostrup er man dog meget påpasselige med, hvordan og hvor meget billeder af ”deres” børn bruges til at vise institutionen frem.

  • Nogle institutioner lægger med forældrenes samtykke billeder fra institutionens daglige liv op på deres åbne Facebook-profil, som enhver så har adgang til at se. Den tilgang er vi ikke så vilde med hos os. Vi mener, at børn har ret til anonymitet. Adgangen til den Facebook-profil vi bruger til at vise billeder af vores liv og glade dage i institutionen frem med, er derfor kun forbeholdt forældre til børn, der allerede har en plads i vores vuggestue og børnehave.

Respektfuld og ærlig video

Derfor var man hos Børnehuset i Rostrup også påpasselige med, hvordan billedmateriale af ”deres” børn skulle indgå i deres selvpromoverende video.

  • Det viste Thomsen Medier og Event fintfølende forståelse for, hvilket jeg også synes fremgår af det færdige resultat. De har i det hele taget, fra start til slut, ydet os fabelagtig sparring og rådgivning, ligesom de har været meget professionelle i deres tilgang til at levere et videoprodukt, der på fornem, respektfuld og ærlig vis, viser os, som vi er, forklarer Bettina Toft Laursen.

Overvejer flere videoer

Hos Rostrup Børnehus er man selv så tilfredse med det færdige produkt, at man ikke vil udelukke også at lade videoproduktioner indgå i andre af institutionens kommunikationsopgaver.

– Jeg tror, at der er mange ting, som vi ved at ”gå filmens vej” kan forklare bedre og mere enkelt. Blandt kunne vi godt finde på at bruge en video til at præsentere og fortælle forældre og andre interesserede om de metoder, vi sværger til, samt hvilke værdier vi står for i Børnehuset.

 

boernehuset-i-rostrup-foto-fra-filmen-1 boernehuset-i-rostrup-foto-fra-filmen-2 boernehuset-i-rostrup-foto-fra-filmen-3 boernehuset-i-rostrup-foto-fra-filmen-4 boernehuset-i-rostrup-foto-fra-filmen-6 boernehuset-i-rostrup-foto-fra-filmen-7 boernehuset-i-rostrup-foto-fra-filmen-8 boernehuset-i-rostrup-foto-fra-filmen-9 boernehuset-i-rostrup-foto-fra-filmen-5 boernehuset-i-rostrup-foto-fra-filmen-10