Hollywood har adopteret dronen - TME AirView
17345
post-template-default,single,single-post,postid-17345,single-format-standard,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-child-theme-ver-1.0.0,qode-theme-ver-9.1.3,wpb-js-composer js-comp-ver-6.1,vc_responsive
 

Hollywood har adopteret dronen

08 sep Hollywood har adopteret dronen

Hollywood har adopteret dronen

Film og TV-branchen har for længst opdaget de tekniske og økonomiske fordele i at bruge droner, når der skal filmes fra luften

Det du troede, var dyrt opsatte optagelser skudt fra et fly eller en helikopter i Hollywoods seneste Blockbuster, er højst sandsynligt blevet optaget med en fjernstyret kameradrone i stedet. Det er nemlig ikke bare en billigere løsning, men giver oftest ligeså gode optagelser, som hvis skudt med et konventionelt og dyrt filmkamera.

The Wolf of Wall Street, James Bond: Spectre, Jurassic World og Captain America: Civil War er bare nogle af de seneste Hollywood-baskere, der benytter droner til at give deres produktioner det ekstra cremede udtryk, som optagelser i fugleperspektiv giver.

Droner er som skabt til den danske filmbranches små budgetter

I Danmark har man i blandt andet ”Under Sandet”, ”Antboy” og ”Far Til Fire – Onkel Sofus vender tilbage” med succes brugt droner til luftoptagelser – Optagelser man før kameradronerne kom til, ikke ville have haft råd til at lave med de små og stramme budgetter danske film lider under.

Danske reklamefilm optages også med droner

Reklamefilmsbranchen i Danmark har også for længst opdaget, at kameradroner har gjort optagelser i fugleperspektiv økonomisk tilgængelige. Eksempelvis har der været brugt droner til at optage reklamefilm for Mærsk, Carlsberg og Stark.

Mindre virksomheder kan også lege med

Men det er ikke kun store virksomheder, der med fordel gør brug af droneoptagelser, når de skal præsentere et produkt, et koncept eller skabe en promoverende fortælling.

Eksempelvist er mange ejendomsmæglere begyndt at bruge droneoptagelser til at vise ejendomme – især landbrugs- og liebhaverejendomme – fra oven.

Fugleperspektiv på din virksomhed

Hos Airview har vi hjulpet mange både store og små virksomheder med at forstærke deres visuelle fortællinger med effektfulde og elegante levende- og stillbilleder skudt af vores erfarne dronefotografer. Du kan her se eksempler på, hvordan du kan bruge droneoptagelser til at gøre din kommunikation og markedsføring endnu flottere og mere effektiv.